“Jeg holder styr på, at træet ikke har for mange knaster. Det er kun det bedste træ, som bliver sendt videre herfra…”

Harpiks og social ansvarlighed som valuta

Thomas Bargum handler med møbler, ligesom hans far gjorde tilbage i firserne, da fyrretræ gik som slik. Som et træ, der forgrener sig år for år, men altid er afhængig af stammens forankring i jordens rodnet, kæmper han ihærdigt for Scanliving – firmaet, som består af ham og 28 særligt dedikerede medarbejdere. Bizstory blev inviteret med indenfor i en forretning, som lever af at give børn en god nattesøvn, og bibringe udsatte mennesker en mening med tilværelsen.

Story-kategori:

Telefonen bimler, da vi kører på landevejen mellem Vorbasse og Sønder Omme imod produktionen i Skjern. Thomas Bargum slår højtaleren til telefonen, og et syngende sønderjysk toner ud gennem anlægget. Med ét forvandles chaufføren og han spejler kundens dialekt til umiskendeligt sønderjysk. Thomas er vokset op i Åbenrå, og dernede står man ved sit ophav:

”Dæ saje vi så, mojn”.

Scanlivings senge er produceret i massivt fyrretræ fra Sverige. I 90’erne var fyrretræ det eneste rigtige, man kunne møblere med, men tiden forandrede sig og løvtræ som eg, bøg og ask overtog markedet indenom. Men en sønderjyde giver ikke så let op. Da vi ankommer til produktionen i Skjern, bliver vi mødt af en nordisk odeur af harpiks blandet med frisk luft fra heden. Solen står højt på september-himlen, og vi er inviteret på smørrebrød hos ledelsen.

”Jobbet er en æressag,
som man er stolt af.

Der er dækket op til et fornemt besøg. Det er direktøren, som er ankommet, og det har han gjort i over fyrre år. For hans far, som måtte smide håndklædet i ringen tilbage i 2010, hvor Thomas Bargum overtog Scanliving, har haft sønnen med på fabrikken siden denne var dreng. Det var et møbelfirma med børnefamilier som kerneforbrugere, der distribuerede senge til en hovedforhandler fordelt på 22 butikker rundt om i Europa.

Smørrebrødet er højt belagt og leveret af kantinen på den socialøkonomiske virksomhed, hvor 28 ansatte er i gang med deres frokostpause i rummet ved siden af. Vi taler om tidens rytme, teknologiens muligheder og det med, at det hele går så stærkt. Det bliver pludselig konkret, da den sidste pølsemad ligger og griner på fadet, og en ansat banker på døren. Nu er det tid til at komme tilbage til arbejdet, for det er noget man tager seriøst her. Jobbet er en æressag, som man er stolt af.

Billedgalleri – før musen over billedet og klik på pilene

Fremtiden er grøn og gul

Men nye vinde blæser også i Scanliving og familien Bargums lille hjem i Kolding. Datteren opholder sig et år på den anden side af kloden, hvor mellemstationen til voksenlivet banker på døren. Nye drømme og mål overvejes:

”Jeg deltager for tiden i et kursusforløb på designskolen. Vi lærer om produktudvikling og bæredygtighed. Uanset hvad du gør, og hvilke valg du tager for din virksomhed, så hænger det sammen. Alting påvirker hinanden i værdikæden, og investeringer i gode råvarer har en direkte påvirkning på forbrugeren. Vi arbejder med naturens eget produkt fra et reguleret skovbrug, og det betaler sig, for dagens forbruger er blevet meget kvalitetsbevidst.”

Og det med at valgene, man tager, påvirker kollektivt, mærkes tydeligt ved vores rundvisning på fabrikken. Flere af maskinerne er designet efter medarbejderne, som betjener dem. Jan, som står for at tjekke, om de slebne bjælker lever op til standarten, inden de arrangeres på en palle, føler sig privilegeret over sit job:

”Jeg holder styr på, at træet ikke har for mange knaster. Det er kun det bedste træ, som bliver sendt videre herfra”.

Thomas Bargum ved tegnebordet hjemme i privaten.

Dansk produceret træ og håndværk er en vigtig del af virksomheden.

 Og sådan er kulturen i Scanliving. Der accepteres ikke kompromisser – heller ikke når det kommer til spild. Spånerne fra hele produktionen lander i en stor blå siloformet drejemaskine, som leder stumperne ind i en kompressor, som danner en lang pølse af træpiller, der anvendes til opvarmning. Jeg får en stump med hjem, for det er svært at give afkald på træduften, som gennemsyrer hele fabrikken og indrammer arbejdspladsen i en skovagtig atmosfære. Men selvom Thomas Bargum og Scanliving har øje for henholdsvis den sociale og miljømæssige bæredygtighed, tænkes der også i innovation:

”Jeg har i de seneste år rejst en del i Kina. Mit håb for fremtiden er, at vi får hul igennem til Asien. Det er et radikalt anderledes marked, som bygger på relationer. Dem har jeg efterhånden fået en håndfuld af, og hvis det seneste initiativ lykkes, kan der ske stor ting efter jul.”

Fabrikken i Skjern der liver liv til de mangle møbler. Foto: Simon Maegaard

Samarbejdet mellem Thomas og fabrikken er med til at sikre en høj kvalitet. Foto: Simon Maegaard

Læs mere om de nye tiltag i eventyret om trævare-pioneren Thomas Bargum i anden del af denne artikelserie.

ANNONCER