“Mine forældres tilgang var: Du må gøre, hvad du vil – du vil sikkert være god til det.”

Kalejdoskopdamen, der vil gøre det rigtige

”I det rigtige forstås det, som kan mærkes. Enten har man en ideologi, eller også er man populist. Verden bliver ikke inspireret af det ensrettede. Colonel sagde: »Kunstnerne er et termometer i verdens røv«. Det er ikke rart at få taget temperaturen, men det er nødvendigt.”

Story-kategori:

Bizstory har mødt den farvestrålende Kulturagent Mia Broe Jakobsen, som lever af at rejse rundt fra bibliotek til bibliotek i Danmark og inspirere børn med interaktivt teater. Hun har uddannelsen til at gå den lige vej, og har da også siddet i en fast lederstilling, men noget andet trak mere. I dag er hun selvstændig, og produktet er hende selv. Vi har mødt den krøllede ildsjæl til en snak om de eksistentielle emner i tilværelsen og forsøgt at tage temperaturen på vores uddannelseskultur – et hårdkogt emne, som kalejdoskopdamen fra Vejle – på nærmest Blackman’sk vis – har kolde og kontante svar på.

Hvordan bliver man til noget eller nogen, når dit produkt er lig med dig selv?

”Det ville være fedt, hvis man selv kunne styre hvor meget– og specielt hvad man laver, men det kan man ikke som iværksætter. Man må tage det sure med det søde lige meget hvilken vej, man har valgt.”

Kan du adskille dig fra dit produkt, som er dig selv?

”Jeg lader mig inspirere af Aristoteles fire mennesketyper. Jeg har identificeret mig selv med sangvinikeren (den flyvske type) og melankolikeren. Sidstnævnte kræver en del lysterapi og D-vitamin, men den giver også en særlig dybde, fordi den er langsom. På den måde udligner de 2 typer hinanden, og der opstår harmoni.”

Billedgalleri – før musen over billedet og klik på pilene

Mange ledere ville man i den græske filosofi forbinde med kolerikeren – er du ikke netop din egen leder?

”Jeg hár oplevet kolerikeren blomstre op i mig, dengang jeg fungerede som leder på Vejen bibliotekerne. Under ansættelsen deltog jeg i en lederuddannelse på IBA erhvervsakademi. De mange koleriske typer på holdet fik mig til at tænke: ”Hvis de kan, så kan jeg også!”

Kunne dine medkursister lære noget af dig?

”Det tror jeg bestemt. Jeg holdte blandt andet et oplæg om værdibaseret ledelse – det med at fremelske det bedste i folk igennem frihed til at udfolde sig under ansvar. Det blev godt modtaget.”

Har du altid været typen, der tog udfordringer op?

”Mine forældre sagde altid: Du må gøre hvad du vil – du vil sikker være god til det.”

Mias svar minder mig om forgangne uges samtale på Messenger, hvor hun udtrykte sin frustration over de etablerede institutioners magt til at blåstemple ”den gode smag”, citat:

”Efter dagens afslag fra dumme Gyldendal, overvejer jeg at lave mit eget forlag. Der er grænser for, hvor mange afslag man kan holde til på en uge uden at begynde at kæmpe tilbage. Jeg drømte for nylig, da jeg havde influenza og feber, om forlaget Ea Saga. Det var en meget livagtig drøm, og det var et meget cool forlag, der udgav alle de rigtige ting.”

Hvad eller hvem er Ea Saga?

”Det er mit forlag, som bygger på grundfortællingen om, hvor vi kommer fra.”

Hvordan definerer du ”de rigtige ting”?

”I min tid som børnebiblioteksleder sad jeg, blandt andet, med ansvaret for indkøb af børnebøger. Jeg oplevede, hvor udvandede og kommercielle forlagene er blevet. Jeg tænkte ofte: Det kan jeg sku gøre bedre. I det rigtige forstås, det som kan mærkes. Enten har man en ideologi, eller også er man populist. Verden bliver ikke inspireret af det ensrettede.”

 

”Jeg vil bare gerne have mine ord ud i verden og ikke vente på, at parnasset synes, jeg har fortjent at komme igennem et lille nøglehul”

Kan kunst forbedre demokrati?

” Colonel sagde: ”Kunstnerne er et termometer i verdens røv”. Det er ikke rart at få taget temperaturen, men det er nødvendigt.”

Burde politikere lytte mere til kunstnere?

”Nej, men til hjertet!”

Igen kastes undertegnedes tanker tilbage på Messenger korrespondancen fra forleden, hvor Mia citerede et aktuelt dansk pionerband med en poetisk nerve:

”Jeg vil gerne »være nogen lige nu ikke vente på nogen men være nogen« –og jeg har ikke brug for at være en stjerne. Jeg vil bare gerne have mine ord ud i verden og ikke vente på, at parnasset synes, jeg har fortjent at komme igennem et lille nøglehul. (Citeret tekstbid fra sangen Stjerne på Himlen med Minds of 99)”

Men tilbage til mit første spørgsmål, hvornår er man så nogen eller noget?

”Det uforløste er et drive – det vigtigste er at ens arbejde er spændende, giver mening og er sjovt. Når man deler noget, som har betydning, mærker man verden. Det er børn gode til, og det burde voksne også blive.”

 

”Pludselig kom der en pige ud, som begejstret pegede tilbage imod bygningen, hun netop havde forladt og udbrød glædesramt: »Se mit kunstmuseum«”

Hvordan kan vi støtte vores børn i at bevare deres sanser og nysgerrighed?

”Vi må inspirere voksne mennesker til at blomstre. Det handler om at så et frø i barnets bevidsthed, inden kasserne er trukket alt for tungt ned over hovederne på dem. Vi må fremelske innovation for vor fælles fremtids skyld.”

Hvad vil det sige at være kulturagent?

”’Kulturagenten’ betyder, at jeg betragter kulturen som sprogkoder, der kan tydes ved hjælp af social interaktion. Det er min fornemmeste rolle at facilitere denne proces. Lad mig give dig et eksempel fra den virkelige verden: På et tidspunkt stod jeg med en flok skolebørn udenfor et kunstmuseum. Pludselig kom der en pige ud, som begejstret pegede tilbage imod bygningen, hun netop havde forladt og udbrød glædesramt: »Se mit kunstmuseum« – det er indbegrebet af inklusion! Det kalder jeg medborgerskab – det kalder jeg for kulturens velsignelse!”

3 hurtige

  1. Hvad er det mærkeligste, du har på dit kontor?

”En tigermaske, som egentlig er en rygsæk. Den brugte jeg til et fotoshoot, hvor jeg var en fantasi-ven. Det kunne også være mine mange spilledåser, som jeg skal bruge til et kommende sansecirkus med musik. Jeg har også et billede af mig selv som 5-årig i bikini. Jeg ser på det, når jeg skal huske den glade pige indeni, som ikke var spoleret af for megen sidde ned på skolebænken.”

  1. Hvis du ikke skulle bekymre dig om penge, hvad lavede du så lige nu?

”Så lavede jeg mere af det, jeg gør nu, men med mere fokus på de helt skøre og skæve ting. Jeg ville også lave mere med voksne. Evt. noget streetart, som overskred nogen af deres grænser – voksne er lukkede, så det er svært, men det lykkedes mig en gang i Børkop med nogle ældre mennesker. De åbnede op og begyndte at lege – det var skønt.”

  1. Hvad er din yndlingsfilm?

”Jeg har flere. Men den første jeg kommer til at tænke på, er den fabelagtige Emeli fra Montmartre, for hende kan jeg identificere mig med. For hende er det interessante ved en person særhederne – de ting som vi andre overser. Det handler om eventyret i hverdagen.”