“Jeg tror vi skal passe gevaldigt på med at tro, at vi skal falde til i en bestemt traditionel kasse i 10-20 år frem, men derimod satse mere på de små og mange succeser”

Tanker så som, hvad skal jeg næste år, om 10 år og om 20 år findes ikke. Målet er at leve i nuet…

”Jeg tror vi skal passe gevaldigt på med at tro, at vi skal falde til i en bestemt traditionel kasse i 10-20 år frem, men derimod satse mere på de små og mange succeser”, udtaler Christian Jørgensen, som er personlig træner og passioneret bueskytte til daglig.

 

Story-kategori:

En lille bomstærk mand rækker hånden op fra gulvet. Han er ved at rengøre en af de mange nye træningsmaskiner i Fitness1, SlotssøBadet, Kolding. Han er personlig træner, arbejder fuldtid i Fitness1, passioneret bueskytte og 39 år gammel. Navnet er Christian Jørgensen, som rejser sig og byder mig høfligt ud på centrets terrasse med udsigt over Slotssøen. Den 39-årige Christian Jørgensen er en populær vært og møder medlemmerne med kalkuleret ro og en åbenbar venlige facon. Imens vi sidder der, stikker flere medlemmer hovedet ud med en frisk bemærkning og et smil på læben. Solen skinner, så vi tager den med ro. Det handler om at være i nuet – noget Christian Jørgensen har måttet lære på den hårde måde:

”Det er vigtigt for mig at pointere, at jeg ikke som sådan har haft det nemt. Skolemæssigt var jeg yderst sårbar rent bogligt og generelt sent udviklet, jeg fik en masse hjælp fra forældre og lærere, selvom det var yderst grænseoverskridende for mig at spørge om hjælp. Jeg lærte tidligt, at hvis jeg skulle gennemføre noget her i livet, blev jeg nødt til at acceptere at spørge om hjælp.”

Imens vi nyder udsigten til Koldinghus på den anden side af Slotssøen, sidder de fleste af landets afgangselever og sveder rundt omkring i sportssale på skoler, ungdomsuddannelser og universiteter fra A til B. Noget, som Christian Jørgensen ikke husker tilbage på uden rynker i panden:

 ”Jeg hadede eksamen, men jeg opsøgte dem alligevel, fordi det var vigtigt at gennemføre. Den samme angst opstod ved mine første stævner, men jeg lærte at holde af processen. Nogle gange træffer man de forkerte valg her i livet, men vi bliver nødt til at have nogle nedture for at føle os ovenpå.”

Buen spændt mod Canada

Christian Jørgensen er netop blevet udtaget til landsholdet i 3D bueskydning, hvor han og cirka 20 andre skytter repræsenter Danmark ved VM i Canada til efteråret. Christian Jørgensens forventninger handler ikke kun om resultatet, men i ligeså høj grad om fællesskabet og de mange gode oplevelser, der følger med til en hobbysport som bueskydning. Men hvad skal det nu sige – en sportsmand uden kampånd?

”Det handler om selve oplevelsen og æren ved noget så stort som at repræsenterer sit land ved et VM. Min strategi har lige fra starten handlet om at tage det, som det kommer. Det nytter ikke at fokusere for meget på fremtiden. Så længe man er godt forberedt rent mentalt og teknisk, handler det for mig om pil for pil – på den måde opnår jeg forhåbentlig højst muligt fokus…”

*Bueskydning er en såkaldt marginalsport, hvor koncentration og fokus er i højsæde.

Buen som en rolig ven

Vi skriver sensommer 2012, Kolding Stadion. Christian Jørgensen og hans ven har opstillet en halmskive midt på grønsværen og medbragt hans første bue, købt og hentet i Sorø dagen forinden. Afstandene til halmskiven varieres mellem de første spæde skud. De to kammerater hygger sig som hver deres version af Robin Hood, men hvorfor leger 34-årige mænd med bue og pil?

”Min far tillod mig – i modsætning til flere af mine skolekammerater, at bygge buer og købe pile. Vi tog ud og testede dem sammen i vores store have – det blev en fælles aktivitet, som jeg husker som noget helt specielt, netop fordi det krævede en del koncentration. Da jeg i mit voksenliv pludselig havde en del fritid ved siden af mit job som faglært tjener, faldt det naturligt at få en hobby.”

Men Christian Jørgensen opdagede at netop denne hobby ikke var helt tilfældig. Han oplever nemlig et afbræk fra en ellers stresset hverdag, der efterhånden går den endnu unge mand på nerverne:

”Jeg oplevede at stresse 100% af, når jeg slap en pil. Det var ligesom at lade op på energi, så jeg fik et boost, jeg kunne bruge i mit job. På den måde tjente min hobby mit arbejde og blev en win-win. Jeg kunne bedre multitaske og opnåede generelt forbedret fokus, fordi tankerne fandt ro. Tanker som, hvad skal jeg næste år, om 10 år og om 20 år fandtes ikke længere. Målet er nuet – et slip, en pil af gangen.”

Hobby først og arbejde bagefter

Men Christian Jørgensen havde ikke kun fået en rolig ven i buen og pilen. Det viste sig nemlig, at den dengang 32-årige tjener bar på et talent, som snart skulle få ”pil at flyve på”. I Christiansfeld Bueskytte klub blev Helge Brummer hurtigt hans faste mentor, som fulgte ham i tykt og tyndt. De to herrer delte fascinationen og besættelsen af at skyde med bue. Efter ca. 6 mdr. med daglige øve-sessions i klubben sker der noget skelsættende, som kommer bag på dem begge. Christian Jørgensen deltager ved sit første DM (18 meter indendørs) og vinder guld:

”Jeg var fuldstændig ny i gamet og vidste stort set ikke hvordan og hvorledes, tingene foregik. Jeg blev pænt guidet gennem stævnet af klubbens kasserer Lars Kristiansen, pil efter pil. Pludselig hed det bronze, og Lars sagde, ’bare skyd for pokker’ før jeg vidste af det, hed det sølv og guldfinale.”

Pludselig havde Christian Jørgensen et kendt navn blandt skytterne herhjemme. I bueskytteforeningerne gik snakken: Hvem var ham den fremmede, som kom forbi ved DM i 2013 og vandt guldet skønt langt mere erfarne skytter var spået bedre odds:

”Jeg husker det som en spændende tid, hvor jeg lærte en masse nye mennesker at kende i foreningslivet. En vis ydmyghed i bueskydning er ikke ualmindeligt, selvom man vinder et DM.”

Christian Jørgensen vinder året efter (2014) guld igen. Dette gentager sig i 2015 og 2016. Faktisk er det først i 2015, hvor han sætter ny dansk rekord, at det går helt op for den lille præstesøn fra Kolding, at han har et særligt talent. Han står nu overfor valget mellem at vie mere tid til hans ”hobby” eller fuldtidsjobbet som uddannet tjener:

”Jeg valgte at prioriterer min hobby og passion, og jeg gjorde det 100% for min egen skyld. Jeg har egentlig aldrig haft ambitionen om nødvendigvis at være den bedste, men hellere at være blandt de bedste, for det er her, man henter de gode oplevelser og muligheder. Nu arbejdede jeg for min hobby og ikke omvendt.”

3 filosofiske til skytten

1. Hvordan finder man sit særlige talent?

”Først og fremmest tror jeg, at alle mennesker har et talent, et gen for noget de er særligt gode til. Nogen finder det, andre finder det ikke. Det er vel et spørgsmål om at være nysgerrig og prøve sig selv af. Jeg har selv prøvet meget forskelligt op igennem tiderne lige fra musik, kampsport og sejlads til søværnet, men det endte med, at jeg fandt tilbage til noget, som jeg også elskede som barn. Det behøver måske ikke være så kompliceret.”

2. Hvordan ved jeg, at jeg er det rette sted i livet?

”Det handler om at stoppe op, evt. tage et momentum og spørge sig selv: Er jeg det rette sted lige nu? Jeg tror, vi skal passe gevaldigt på med at tro, at vi skal falde til i en bestemt traditionel kasse 10-20 år frem, men derimod satse mere på de mange små succeser og i det hele taget gør noget mere af det, der gør dig glad.”

3. Hvordan finder jeg tid til at udleve mine drømme?

”I bueskydning siger vi – den største udfordring ikke er konkurrenterne men derimod dig selv. Det virker som om, at mange mennesker oplever et stort pres i deres hverdag, presset kommer formentlig ikke kun udefra – det kommer måske ligeså meget indefra.”

3 frække til skytten

1. Hvad kan sætte dit pis i kog?

”Jeg brækker mig over udtrykket ’at gøre en forskel’ – jeg tænker, det kommer helt automatisk, hvis du trives i det, du gør og lytter til dig selv. Hvis du går ud og siger åbenlyst – jeg lytter til mig selv og gør, hvad jeg tænker, der er bedst for mig – så går der formedentlig jantelov i den, men det er jeg nu ikke så bange for…”

2. Hvad er det første du husker fra dit barndomshjem?

”Min fars hjemmebagte rugbrød. Da jeg flyttede hjemmefra, fik jeg to rugbrødsforme og en klat surdej.”

3. Fortsæt sætningen: “jeg har aldrig…”

”Jeg har aldrig været udenfor Europa, men det får jeg endelig muligheden for nu med rejsen til Canada. Jeg glæder mig til at opleve VM-atmosfæren for passionerede bueskytter fra samtlige lande og være sammen med de bedste af de bedste, for det magiske er: Vi er alle lige, når vi mødes om bueskydning – den største udfordring er dig selv.”